Vi glæder os til at se dig til Julebasar i den Danske Kirke i Sydfrankrig i weekenden 23. og 24. november 2023– på samme adresse som tidligere:
780 Avenue de la Mer, 06210 Mandelieu-la-Napoule, igen i de lækre omgivelser på Hotel CASAROSE.
Det er vores traditionelle julebasar med masser af julehygge, juletræ og klippe-klistre for børnene, julelotteri med flotte præmier fra vores
sponsorer, julepynt- og håndarbejdsboder, smørrebrød og snaps i restauranten, gløgg, æbleskiver, kaffe, kager og hot dogs.
MEN:
I år skal alle varer (med undtagelse af julepynt) forudbestilles på nettet senest fredag den 25. oktober 2024!
Bestil dine varer fra fredag den 27. september 2024, hvor hele sortimentet er tilgængeligt!
I 2020 var det en nødløsning pga Corona, og efter endnu nogle successer i 2021 - 2023 er konceptet nu permanent. Det betyder at vi kan optimere vores indkøb og tilbyde dig flere varer at vælge imellem end tidligere. OG du kommer ikke til at gå forgæves pga udsolgte varer!
Sådan gør du:
Se under fanen ‘INFORMATION & BETALING’ for flere detaljer om udvælgelse og betaling.
Alle indkøb af madvarer, slik, øl, snaps, osv SKAL i år gøres forud på nettet. Vi kan ikke garantere, at varer du ønsker, kan indkøbes på selve
julebasaren. Der vil dog være en bod med overskudsvarer, da vi jo bestiller hjem i hele kartoner, paller, kasser …. Her kan du lade dig friste
af ting, du ikke lige fik bestilt i webshoppen. Der vil også på basaren være et udvalg af julevarer og håndarbejder.
Har du spørgsmål eller problemer undervejs, kan du skrive til kirkekomiteen ved at bruge ‘KONTAKT’ funktionen.
Med venlig hilsen,
Kirkekomiteen for Den danske Kirke i Sydfrankrig
COPYRIGHT © ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES
KONTAKT OS